fredag den 24. februar 2012

Smukke roser?


Se lige hvad der stod på køkkenbordet, da jeg kom hjem! Flotte roser eller? Min dejlige mand havde taget dem med hjem fra sit arbejde. De så bare ikke så godt ud. De trængte til en kærlig hånd.
Og det fik de................


Så er de bundet lidt bedre og passer lige til mig og køkkenet!

torsdag den 23. februar 2012

Wow!


Prøv lige at se her!
Man bliver rigtig glad i låget af dette smukke fad. Sikke nogle skønne farver. Jeg synes at det er meget smukt. Fadet er designet, formgivet og kreeret af min søde veninde, Tina.
Jeg synes at hun er dygtig! Forresten har hun bloggen "detlilledrivhus", så kig da indenfor.

Nybegynder!

Øv, jeg synes det er lidt svært det her. Min blog kommer ikke frem når man Googler efter den!! Heldigvis har jeg fået hjælp fra The new Katney. Hun/han kunne fortælle mig at min blog kommer frem når man bruger .com istedet for .dk! Det er ret ærgerligt. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg tænker at øvelse gør mester, så alt det der med billeder og links mm. bliver lettere med tiden. Jeg går glad igang med at lære!

onsdag den 22. februar 2012


Puha, hvor man længes!
Længes efter at foråret endelig bryder helt igennem. Det har vist sit smukke ansigt, men er stadig tilsløret af den glade haveejers evigefrygt for sen frost. Hvor vil jeg gerne i gang ude i haven. Men det er nok bedst at slå lidt koldt vand i blodet, inden man farer ud og klipper løs i visne staudetoppe. Det er jo sket at der har været nattefrost, næsten helt henne i Maj måned...........øv! Imellemtiden må man nyde fuglene på foderbrættet og de dejlige frøkataloger, der heldigvis dumper ind af døren med jævne mellemrum.

tirsdag den 21. februar 2012

Jeg vil male dagen.......

Titlen på min blog er en linie fra en af mine ynglings sange, nemlig "Regnvejrsdag i November" af Pia Raug og Ebba Munk Pedersen. Sangen er en dejlig hyldest til livet og kvinden i det. Den gør mig altid i godt humør. Siden jeg var lille har melodien fanget mit hjerte og som jeg er blevet ældre, også teksten. I øjeblikket synger jeg ofte sangen for mine børn når de skal sove. Min blog er døbt sådan, fordi her også er plads til alle farver. Håber nogen vil kigge forbi en gang imellem. Velkommen i hvertfald!